lørdag den 15. januar 2011

Ginger&Kafe


I dag er manden taget på mountain-biking i bjergene - og jeg har gået en dejlig tur i byen. Da frokosten nærmede sig, synes jeg at lidt forkælelse var på sin plads, så jeg valgte at gå ind på Ginger&Kafe, som jeg har læst om, men ikke fået besøgt før.

Fra vejen ser det ikke ud af noget særligt, men faktisk gemmer der sig ikke alene en café og en restaurant, men også to skønne butikker - nu har jeg maaaange flere fødselsdagsønsker end jeg havde i går.
Stedet kan ikke anbefales nok, hvis man skal noget særligt. Det er lidt pricey, men det vejes rigeligt op af atmosfære og fantastisk mad.
Nu har jeg jo kun spist en enkelt frokost her, så jeg skal måske passe på med at udtale mig i generelle vendinger, men jeg er faktisk fuldstændig overrumplet over stedet, stemningen og kvaliteten!
Jeg bestilte en lemongrass og hibiscus iste (90 thb), en appetizer bestående af sprød morning glory med tamarindsauce (70 thb) og en pomelosalat med crispy pork (sprødt svinekød - crispy pork lyder bare
bedre!) (140 thb).
Nu har jeg spist, og sidder lige nu og nyder en skøn cappuccino. Den smukke lyserøde iste kom med en lille kande sirup, så man selv kunne søde efter behov. Den havde en skøn lemongrass-smag med en blomstrende note fra hibiscus.
Den sprøde morning glory var perfekt i sin enkelthed og den tilhørende tamarindsauce var ikke alt for sød, som de sommetider er. Det var perfekt at spise sammen med salaten, der var en smule spicy.
Egentlig bestilte jeg salaten for at opveje den lidt syndige appetizer med noget let og mindre syndigt - men salaten føltes ikke mindre syndig, selvom der var masser af pomelo i den. Det var pomelo i en sød, spicy, krydret, knasende og sej karamellignende masse med masser af sprødt hvidløg. Faktisk mindede den rigtig meget om en helt
fantastisk ret vi lavede på masterclass-kokkeskolen, som jeg stadig ikke har fået blogget om.
Den var ikke hvad jeg havde forventet, men meget, meget lækker. Det tilhørende crispy pork kom som papirtynde flager med en umiskendelig smag af rigtig gode flæskesvær.
Jeg kunne desværre ikke spise op, da det var meget fyldige retter.
Nu sidder jeg med min cappuccino og fordøjer alle indtrykkene.
Jeg kan ikke anbefale stedet nok: betjeningen er venlig, opmærksom og vidende, maden er pragtfuld og omgivelserne er fantastiske. Ginger&Kafe er et af den slags steder, hvor der er tænkt over alle detaljer, og hvor man har lyst til at eje det hele: lamperne, tæpperne, porcelænet, puderne osv.
Jeg kom af med 385 thb inkl. 10% service charge, hvilket svarer til 70,- dkk - så efter danske standarder er det ikke dyrt!
Som du, kære læser, nok fornemmer, er dette ikke mit sidste besøg her - og om lidt skal jeg vist liiiiige over og kigge i butikken igen.

fredag den 7. januar 2011

Sra Bua by Kiin Kiin

Min søde mand forærede mig en fantastisk oplevelse i julegave - d. 27. december havde vi bord på Sra Bua by Kiin Kiin, der er søsterrestaurant til Kiin Kiin i København. Restauranten er den del af det nye Kempinski-hotel i Bangkok - og da vi kiggede på et kort for at se, hvor det lå, ville skæbnen, at det lå endog meget tæt på det hotel, hvor vi boede i Bangkok. Dejligt tilfælde i sådan en kæmpe by, hvor det kan tage meget lang tid at blive transporteret fra A til B - men vi var så heldige simpelthen at kunne slentre hen til restauranten.


Vi havde bord kl. 18, hvilket betød, at vi var de eneste gæster i restauranten til at starte med - men der var noget nær fuldt hus, da vi gik derfra adskillige timer senere.


Der er en menu, så der er ikke mange valg, der skal træffes - faktisk kun et enkelt valg; frossen red curry eller green curry som perler. Jeg valgte rød, og manden valgte grøn.


Maden er umiskendelig thai - men på en fantastisk kreativ og luksuriøs måde. Smagene er der ikke pillet meget ved, hvilket der jo heller ikke er nogen grund til - men serveringen, konsistenserne og sammensætningerne er det, der gør et besøg på Sra Bua by Kiin Kiin til en stor gastronomisk oplevelse.


Vi valgte at tage den fulde menu med vinmenu til - 11 retter, 5 glas vin. Jeg ved slet ikke nok om vin til at skrive yderligere om dem, end det var skønne vine, vidunderligt afstemt til retterne. De fire var hvide, og altså kun en enkelt rødvin - og det er den, jeg stadig kan smage på mine læber, når jeg lukker øjnene. Virkelig en lækker vin!

Nogle af retterne var ret spicy, og jeg fandt det overraskende at de var parret med ret søde hvidvine, men det fungerede - og det er bestemt noget, jeg vil tænke på, når jeg serverer thaimad derhjemme.



Billeder af retterne følger til sidst i dette indlæg.


Nu til maden:

De første retter kaldes The Nibblings på menukortet, og blev serveret sammen. Der var små soya & cashewnød marengs, chips af lotusrod smagt til med kaffirlime blade samt sprøde tapioka & tang flager med en luftig dipping sauce med smag af østerssauce. Her var det dipping saucen, der var stjernen. Den smagte så godt, at jeg var nødt til at spise resten med min finger, da tapioka-flagerne slap op.

Skøn start på måltidet - nu var smagsløgene blevet pirret, og de skulle da heller ikke vente længe inden næste servering ankom.


De næste småretter blev på menukortet kaldt The Street Food, og bestod af Yam Som-O (salat af pomelo), der her blev serveret i en lille sprød vaffel; en ske med tartar af kammusling samt The Harvest, der var smukt præsenteret i en urtepotte med en enkelt grøn asparges plantet i den meget velsmagende jord. Under den søde jord, gemte sig en kølig og luftig, men spicy green curry. Det var selvfølgelig sidstnævnte ret, der stjal scenen, og den smagte da også fantastisk - men faktisk er det den lille servering af tartar af kammusling, der står klarest i min erindring.


Street Food retterne fortsatte med en servering bestående af Moo Palo (traditionelt en sødlig curry med svinekød og æg) her serveret som en lille friteret kugle samt flæskesvær med Nam Prik Num (en slags salsa af grøn chili). Disse to retter blev serveret i en glaskuppel fyldt med røg fra kul, og da glaskuplen blev løftet duftede der præcist som ved et gadekøkken. Især den sidste del af retten bragte et smil på læben, da det er typisk nordthai street food - og mindede os om en af de retter, vi havde lavet på kokkeskole en uges tid før.


Først på dette tidspunkt begyndte selve menuen, og dermed også vinmenuen, og vi havde da undret os over, hvor vinen blev af. Det er langt at komme i et måltid uden vin - især når vi ikke var blevet gjort opmærksomme på det.


De følgende retter blev på menukortet kaldt The Menu, og startede med en helt utrolig suppe, der blev serveret uden fyld, men med masser af smag. Ved siden af suppen blev der serveret tre jellier med smag af henholdvis forårsløg, galanga & citrongræs samt røget makrel & løg. Vi blev instrueret til at tage en jelly i munden, og drikke en mundfuld suppe sammen med den - og det var fantastisk! Det var smagen i suppen, der var stjernen - og jellierne var gode, men mest som et fint gimmick.


Herefter fulgte en meget smuk servering af salat med rejer, ærteskud og orkidéer. Lækkert, let og forfriskende.


Nu fulgte så curry-retten, hvor vi heldigvis havde valgt en af hver. Mortens var en utrolig smuk servering, der på ingen måde lignede en curry. Selve curry’en var præsenteret i form af perler, og de blev serveret med rødbede som skum og strimler samt rimmet torsk. Han var meget begejstret for harmonien mellem curry’en og rødbeden.


Min frosne røde curry var også en fantastisk servering, hvor curry-isen gemte sig under en litchiskum og blev serveret sammen med en lille salat af hummer, rambutan, koriander og rødløg. Himmelsk salat, hvor alle bestanddelene gik op i en højere enhed. Curry’en var også skøn med en passende styrke, der blev mere spicy for hver bid.


Næste ret er nok at betegne som hovedretten, og det var til denne ret, vi fik serveret rødvin.

Det var perfekt stegt vagtel - bryst, lår med sprød skin og en chips af skin serveret i en suppe af kokosmælk med masser smag af citrongræs og galanga. I suppen var der små kuber af jelly, der vist var noget fond og svampe.

Til retten fik vi valget mellem stegte ris og dampede ris - og vi valgte begge stegte ris. Vi er begge store tilhængere af stegte ris, og dette var uden tvivl de bedste nogensinde.

Alt i alt var det en utrolig vellykket servering, der repræsenterede smagen af Thailand på en meget luksuriøs måde.

Så begyndte desserterne at ankomme. Først en ingefær is serveret med stykker af ananas samt en blød marengsmasse med kaffirlime. Herefter kom den bedste dessert, jeg nogensinde har fået. En blød banankage serveret med saltet kokosis, karameliseret mælk, frisk kokos i strimler og ristet kokos i flager. Det er svært at beskrive, hvor fantastisk godt dette var - men det var sødt, salt, koldt, lunt, blødt, sprødt - og smukt serveret på et træfad. Det er denne ret, jeg kan huske allerbedst, for jeg blev simpelthen overrasket over, hvor perfekte smagene var sammen.

Sidste dessert var en earl grey is serveret på skum af jasmin med hvid chokolade pulver - og meget lækkert. Ren i smagen og dejligt med en let dessert ovenpå den ret fyldige kage-ret.


Hele måltidet blev afsluttet med Mignardises: 3 små søde serveringer til at runde måltidet af. Der var den klassiske smag af mango og søde sticky rice, men her serveret som en todelt jelly. Der var en grov sorbet af lime og mint serveret med poppende perler. Derudover var der en candyfloss med smag af - ja, candyfloss. Jeg blev ved med at lede efter en smag, der skulle gøre den til noget andet og mere end candyfloss, men det var der ikke.


Alt i alt var dette en kæmpe gastronomisk oplevelse, som jeg anbefaler til alle, der holder af thaikøkkenet. Vi kom hele vejen rundt fra stærk krydret til hvinende sødt - og det var en meget smuk repræsentation af thaikøkkenet.


Restauranten er smukt indrettet, og omgivelserne er meget luksuriøse, hvilket er med til at løfte oplevelsen.


Menukortet er det samme som på Kiin Kiin i København, så uden at have været der, kan jeg også anbefale et besøg der, men hvis turen går til Bangkok, så besøg Sra Bua by Kiin Kiin.

















lørdag den 25. december 2010

Glædelig jul!

Jeg vil lige ønske alle en rigtig glædelig jul - selvom vi er langt væk fra venner og familie, så synes jeg at det er lykkedes at finde julestemningen frem. Dog kan det ikke sammenlignes med en dejlig dansk jul i familiens skød, men vi havde faktisk en rigtig hyggelig juleaften, som vi helt sikkert aldrig vil glemme.

Den ovenstående juleis måtte jo prøves, og det er skønt med et klima, hvor juleis har sin berettigelse. Den var god - jeg er dog ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer til at sætte pris på de geléstykker, der åbenbart er at finde i de flest thaidesserter.
Maden juleaften var en megabuffet på et stort internationalt hotel. Det var en overraskende omfattende buffet, og jeg var også overrasket over madens kvalitet. Den vil jeg dog ikke komme nærmere ind på - men jeg synes lige, at jeg vil vise et billede af dessertbuffeten.

Okay, det blev så til to billeder...
Det var en helt masse forskellige desserter og kager, der var individuelt anrettet på små tallerkner og skåle - og det var umuligt at vælge! Nu er jeg maaaange gange blevet snydt at en kage, der ser lækker og flot ud, men som viser sig at være ret indholdsløs - så jeg havde mine forbehold overfor dette dessertparadis - men hver eneste lille tallerken (og tro mig, jeg prøvede nok til at kunne udtrykke mig generelt!) var fyldt med smag og konsistens.

torsdag den 16. december 2010

En god middag

Til vores afskedstamtam inden vi tog hjemmefra, fik vi 200,- kr. foræret af nogle gode venner med besked om at bruge dem på en god middag, når vi kom herover.
Dette indlæg handler om, hvordan de blev brugt.

Hver søndag er der gademarked i den gamle bydel, hvilket er det rene paradis for os madelskere - da tempelområderne bliver omdannet til store madmarkeder med hundreder af små madboder, hvor alt laves frisk.
Ved lejlighed vil jeg skrive et indlæg dedikeret til dette skønne fænomen, men det skal nævnes her, fordi vi spiste en del af pengene op her.

Vi startede med at dele en gang satay af kylling med peanutsauce og spicy agurkesalat. Det var meget lækkert! Kylling var saftig, peanutsaucen havde den perfekte balance mellem sød og salt og agurkesalaten var stærk, sur og sød.
I glassene er der lemongrassjuice med masser af is.


Bagefter indtog vi disse pakker af rispapir, der minder om de friske vietnamesiske forårsruller, men disse er kraftigere i "papiret". Jeg må med skam tilstå, at selvom jeg har spist dem nogle gange efterhånden, kan jeg ikke fortælle, hvad der er i. De smager fantastisk, og er blevet et must hver søndag.
De serveres sammen med en masse skønne urter - koriander, persille og thaibasilikum, og en skøn stærk dippingsauce.


Derefter spiste Morten stegte gyoza med svinekød, en dipping sauce lavet på soya og kålsalat. Jeg spiste en indisk kyllingekebab, der var så lækker, at der ikke findes et billede af den. :-)


Morten kunne også lige klare en prædessert: Banan kogt i kokosmælk smukt serveret på et bananblad.

De egentlige desserter tog vi med hjem, så vi kunne vente lidt med at nyde dem. Små tiramisu-desserter - dog lavet uden alkohol, hvilket lige tog toppen af nydelsen. Samt nogle andre kager, som vi lige var nødt til at prøve også.

I alt brugte vi 60,- kr. på mad og drikke denne aften.



Forleden aften bestilte vi indisk fra Royal Spice. En lille hyggelig restaurant, hvor vi har spist en enkelt gang, og helt sikkert kommer igen. Denne aften orkede vi dog ikke, så vi fik maden bragt.

Vi bestilte safranris, grøntsagspakora, chicken tikka masala samt nan med koriander og en roti.
Helt vildt lækkert!

Vi brugte 100,- kr.

Så gavepengene har også rakt til nogle af disse:


Tusind tak!

tirsdag den 14. december 2010

Hvorfor vi tuder, når vi spiser frokost


Så har vi været her i lidt over en måned - og det har været en måned fuld af skønne oplevelser og nye indtryk. Nu er vi ved at være faldet så godt til, at jeg kan komme i gang med lidt mad-blogging - for hold da op, hvor spiser man altså dejligt her...

Langt det mest af maden er risbaseret, og kødet er sjældent dominerende - hvilket for en kød-elsker som mig, er lidt hårdt.

Frokostfavoritterne er de spicy salater, hvor Som Tam er den mest populære her i det nordlige Thailand. Som Tam består af grøn umoden papaya, løg, tomater, grønne bønner (long beans - ikke helt samme type som hjemme) vendt i en dressing af hvidløg, chili, limesaft, palmesukker, fish sauce og tørrede rejer. Inden servering drysses salaten med ristede usaltede peanuts.
Mmmm, det er så godt...
Men det kan være utroligt stærkt - og selvom vi forlængst har lært at sige phet nitnoy (kun lidt stærkt), så sker det altså ofte at tårene triller ned af kinderne på os, mens vi spiser.

Det passer rigtigt godt, at drikke vandmelon-shake til det stærke mad. Det er vandmelon blendet med is, hvilket måske ikke lyder som noget særligt - men det skal opleves! Der er så meget smag i frugterne herovre, hvor det hele solmodnes.



torsdag den 21. oktober 2010

Et halvt år i Chiang Mai

Så sker der endelig noget på bloggen igen - og nu får jeg masser af tid og overskud til at dele mine madoplevelser med jer!

Min dejlige mand og jeg flytter nemlig til Chiang Mai i det nordlige Thailand i et halvt år. Han har fået mulighed for at arbejde derovre, mens jeg skal nyde varmen, tiden og de mange nye indtryk. Jeg ser det som en kæmpe gave: Et halvt års tid. Tid til alt det, jeg ellers aldrig når - f.eks. denne blog, som jeg så gerne vil have i gang.

Vi har rejst i Thailand før, og har også været i Chiang Mai, så vi ved, hvad der venter os - men det er selvfølgelig noget helt andet nu, hvor vi skal have en hverdag derovre.

Vi er begge helt betagede af byen og den fantastiske stemning, der hersker i den.

Uhhh, hvor jeg glæder mig!
Jeg indsætter lige nogle stemningbilleder:


Aften-marked


Stirfried morning glory hos Sailom Joy
Mmmmm.....

Læskende watermelon-shake

Et af de markeder, hvor jeg skal købe skønne, friske ingredienser

Næste uge er min sidste uge på arbejde inden jeg går på orlov - det er lidt mærkeligt! Men det føles skønt at stikke af nu, hvor mørket er begyndt at dominere og kulden har gjort sit indtog. Det bliver en udfordring at holde jul så langt fra familien, men det bliver på den anden side en oplevelse, vi aldrig vil glemme.


mandag den 5. april 2010

Det nemmeste, skønneste koldhævede brød - uden æltning

Jeg er så begejstret for denne opskrift! Brød kan ikke blive nemmere end dette: dejen røres sammen med en træske, opbevares i køleskabet og bages når du har lyst!
Der er nok til 3-4 små brød.

Ingredienser:
6 dl lunkent vand
1 pk. tørgær (11g)
1½ spsk groft salt
Ca. 850 g alm. hvidt mel

Tørgærret røres ud i det lunkne vand og salt tilsættes. Alt melet tilsættes på én gang og det hele røres indtil der ikke er tørre steder i dejen. Det er unødvendigt at røre indtil dejen er jævn, men alt melet skal være inkorporeret i dejen.
Dejen hæver i skålen - først ca. 2 timer ved stuetemperatur og derefter natten over (eller længere) i køleskabet med løstsiddende låg.
Min dej bor i en 4L Margrethe-skål med tilhørende låg, og når dejen står i køleskabet lader jeg bare være med at sidde låget rigtigt på.

Det er bedst at vente med at bage af dejen til dagen efter - men du kan også vente 3-4 dage

Når du vil bage det første brød, tager du dejen ud af køleskabet, drysser mel på overfladen og tager ca. 1/3 af dejen op. Dejen er temmelig klistret, så håndteringen af den er minimal.
Når du har den meldryssede dej i hænderne, folder du siderne ind indtil du har formet et lille rundt eller ovalt brød med en fin glat overflade.

Brødet hæver 40 min. på bagepapir, når hævetiden er forbi kan du lave et par snit overfladen af brødet med en skarp kniv. Brødet sættes i en ovn, der er forvarmet til 200C og skal bage 20 min. - sommetider lidt mere.
For at få en sprød lækker skorpe, hælder jeg 2 dl. vand ind i en bradepande, der står under pladen med brødet umiddelbart efter brødet er sat i ovnen.

Brødet kan selvfølgelig bages på en bagesten, men i så fald er det bedst at sætte det på den opvarmede sten sammen med bagepapiret, og fjerne bagepapiret, når bunden af brødet er bagt nok til at det glider af bagepapiret, når du hiver i det.

Resten af dejen står bare i køleskabet indtil du får lyst til at gentage successen - og når du har bagt af hele dejen, starter du bare forfra i samme skål, da de små dejrester i skålen bidrager til smagen af brødet.

Strukturen i brødet er bedst, når det får lov til at køle helt af inden du skærer af det - - men det kan være svært at vente...

Rigtig god fornøjelse!